Foreningsdrift

Her finder du inspiration, vejledning og konkrete værktøjer, som I selv kan tage fat på, som forening. Vores foreningskonsulenter står også klar til at hjælpe med disse dele af foreningsarbejdet.

Foreningsjura

Det kan være en jungle at navigere rundt i alle de regler og krav, man er underlagt i foreningsdriften. Derfor har vi samlet rådgivning om en lang række af de spørgsmål, der kan dukke op i jeres idrætsforening. Fold menuerne herunder ud og bliv klogere. Hvis I har brug for support i enkeltsager eller til længere udviklingsforløb, så kontakt en af vores foreningskonsulenter.

Børneattester og seksuelle krænkelser

Klubber og foreninger må ikke ansætte personer med en plettet børneattest uden Udelukkelsesnævnets tilladelse. DIF, DGI og Firmaidrætten står bag Udelukkelsesnævnet, som består af bestyrelsesrepræsentanter fra alle tre organisationer.

Heldigvis er det de færreste foreninger, som oplever, at en ansøger har en plettet børneattest. Men hvad stiller man op, hvis det sker? Og hvordan håndterer man det som klub, hvis man bliver opmærksom, at en allerede ansat træner er blevet dømt for en seksualkrænkelse?

Et eksempel kunne være en ung træner, som har haft et kæresteforhold med en mindreårig udøver eller en frivillig, som er blevet dømt for ulovlig billed- og videodeling af en ekskæreste mv.

I disse – heldigvis sjældne – tilfælde skal jeres klubber og foreninger kontakte Udelukkelsesnævnet for seksuelle krænkelser.

Det handler også om forebyggelse og åbenhed over for hinanden, hvis man skal undgå seksuelle krænkelser af børn. I pjecen "det uhørte overgreb" får du råd og informationer, hvis din forening ønsker at indføre en politik eller leveregler på området.

Børneattest

En del forebyggelsen er også at indhente børneattester (som er lovpligtigt), når der tilknyttes nye trænere, instruktører, ledere mv., som skal have direkte og vedvarende kontakt med børn under 15 år. En børneattest indeholder oplysninger om en eller flere af følgende typer straffelovsovertrædelser:

- Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år
- Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi
- Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år

Bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer, kantinepersonale og andre, som ikke har direkte kontakt med børn under 15 år i det daglige idrætsarbejde, er ikke omfattet af loven om børneattester.

Hvordan indhenter foreningen børneattester?

Børneattest indhentes digitalt via politiets hjemmeside. På hjemmesiden kan man også finde svar på de mest almindelige spørgsmål om børneattester. Hent vores guide til, hvordan I indhenter en børneattest her.

Hvis foreningen modtager en plettet børneattest

Udelukkelsesnævnet bliver automatisk underrettet af politiet, hvis en forening modtager en plettet børneattest. Foreningen vil herefter blive kontaktet af nævnet, som kan give råd og vejledning omkring reglerne på området.

I nogle tilfælde vil en plettet børneattest ikke være en forhindring for at kunne være frivillig, men vedkommende vil skulle have nævnets tilladelse , inden ansættelse kan finde sted.

DIF, DGI og Firmaidrætten har et etableret et fælles nævn, som bla. skal hjælpe klubber og foreninger med at foretage denne vanskelige vurdering og samtidig sikre, at personer med en plettet børneattest får en ensartet og fair behandling.

Sådan behandler udelukkelsesnævnet en ansøgning

En ansøger med en plettet børneattest vil typisk skulle indsende en begrundet ansøgning samt relevante bilag (børneattest og domsudskrift) til nævnet. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, at ansøgeren i forvejen har haft en dialog med foreningen og har foreningens støtte, inden ansøgningen indsendes til nævnet.

Nævnet tager på baggrund af ansøgningen fra den dømte, sagens omstændigheder og evt. foreningens indstilling konkret stilling til hver enkelt sag. Nævnets afgørelse kan enten være tilladelse, betinget tilladelse eller afslag - alt afhængig af de faktiske forhold. I de såkaldte ”billeddelings-sager” vil nævnet lægge særligt vægt på relationen mellem den dømte og ofret.

Da indholdet af dokumenterne har en følsom karakter, bør man inden man indsender en ansøgning kontakte juridisk konsulent, Anders Young Rasmussen på ayr@dif.dk eller telefon 2042780 med henblik på nærmere aftale.

Hvad er GDPR, og hvor kan vi finde hjælp til at overholde reglerne?

Behandling af persondata

Arbejdstidsregistrering

Foreningsvedtægter

Bestyrelsesansvar

At være en del af bestyrelsen i en idrætsforening er oftest frivilligt og ulønnet. Men det betyder ikke, at der ikke følger ansvar med. Som bestyrelsesmedlem har du et juridisk ansvar – det kaldes bestyrelsesansvar.

Bestyrelsesansvaret betyder, at det er foreningen, der som udgangspunkt hæfter for de beslutninger, bestyrelsen træffer. Det gælder typisk:

Aftaler om køb og leje
Overholdelse af skatte-, moms- og lønforhold
Økonomiske dispositioner på vegne af foreningen

Personlig hæftelse

Det er vigtigt at slå fast, at bestyrelsesmedlemmer normalt ikke hæfter med deres egne penge, heller ikke selvom beslutningerne viser sig at være uheldige for foreningen.

I visse tilfælde kan du dog risikere at hæfte personligt. Det gælder, hvis du som bestyrelsesmedlem:

Godkender store udgifter, som foreningen slet ikke har råd til
Fortsætter driften, selvom man ved eller burde vide, at foreningen er insolvent
Ser gennem fingre med ulovligheder og ikke griber ind

I sådanne situationer kan der opstå et personligt erstatningsansvar, .

Bestyrelsesansvarsforsikring

Mange idrætsforeninger overvejer, om de skal tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, som dækker det personlige ansvar.

DIF anbefaler ikke sådan en forsikring for almindelige idrætsforeninger. Risikoen for, at der opstår ansvar, er meget lille i en almindelig idrætsforening.

I større foreninger med ansatte og en større økonomi kan det dog være relevant at overveje en bestyrelsesforsikring som en ekstra sikkerhed.

Selvom DIF generelt ikke anbefaler en bestyrelsesansvarsforsikring, kan det være en god idé at tegne den, hvis fraværet gør det svært at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer. I sådanne tilfælde kan en forsikring give tryghed – og sikre, at foreningen kan tiltrække de frivillige kræfter, den har brug for.

Indhent tilbud

Hvis man ønsker at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring kan man indhente tilbud hos Tryg, som DIF og DGI har indgået aftale om prismatch med:

https://www.idraettensforsikringer.dk/foreningens-egne-forsikringer/bestyrelsesansvarsforsikring

Service og fordele

Som medlemsforening af DanskHåndbold har man mange muligheder for service, goder og fordele. Herunder fremgår nogen af dem.

Idrættens forsikringer

Falck - patientbefordring

Foreningskonsulenter

Foreningsøkonomi

Kontingent og medlemskaber

Skattemæssige forhold

SKAT - Kørselsgodtgørelse FAQ

Det kan have store negative økonomiske konsekvenser for både for foreningen og den ansatte eller frivillige træner, hvis man ikke har styr på reglerne for kørselsgodtgørelse, herunder hvordan man fører effektiv kontrol.

Her er samlet en række svar på spørgsmål, som ofte kan opstå i forbindelse med kørselsgodtgørelse.

Har en træner krav på at få kørselsgodtgørelse?
Nej. Frivillige og ansatte har ikke et krav på kørselsgodtgørelse. Det skal være aftalt med foreningen.

Skal skattefri godtgørelse til ulønnede indberettes til Skattestyrelsen?
Nej – hvis betingelserne for skattefrihed er opfyldt, skal den ikke indberettes.

Skal træneren lave et kørselsregnskab?
Ja. Træneren skal udfylde et bilag med:

Navn og adresse
Dato, fra og til
Formål med kørslen
Antal kørte kilometer
Beregning af godtgørelse

Foreningen skal kontrollere bilaget – brug gerne en fast skabelon.

Hvordan dokumenterer man, at der køres i egen bil?
Det kan fx ske ved:

Fremvisning af registreringsattest
Registreringsnummer og tro- og love-erklæring på bilaget

Det er ikke et krav fra Skattestyrelsen, men det er i praksis nødvendigt.

Skal foreningen aktivt spørge, om det er egen bil?
Ja. Foreningen har ansvar for at sikre, at det er en egen bil. Det kan også stå som et krav i trænerens kontrakt.

Må man få skattefri godtgørelse ved kørsel i lejet eller leaset bil?
Ja. Lejede og leasede biler sidestilles med egen bil.

Kan man få skattefri kørselsgodtgørelse, hvis man kører i firmabil?
Nej. Der kan ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse, hvis man kører i en firmabil – heller ikke selvom man selv betaler brændstof.

Skattefri godtgørelse kræver, at man bruger egen eller leaset bil, som man selv har udgifter på.

Kan en spiller få kørselsgodtgørelse, hvis han kører holdkammerater til udekamp?
Ja – hvis det sker i egen bil. Spilleren regnes i den situation som frivillig hjælper.

Hvad hvis spilleren kører alene?
Så kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse.

Kan et medlem få godtgørelse, hvis der køres i forældrenes bil?
Nej. Bilen skal være ejet eller leaset af den, der modtager godtgørelsen.

Kan foreningen udbetale mindre end statens højeste takst?
Ja. Foreningen må gerne udbetale en lavere godtgørelse end statens takst. Den skattefri godtgørelse må bare ikke overstige statens højeste takst. Hvis der udbetales mindre, beskattes det ikke – men modtageren har heller ikke krav på at få forskellen dækket.

Hvis træneren kører direkte fra arbejde til kamp – hvorfra beregnes godtgørelsen?
Hvis arbejdspladsen ligger tættere på kampstedet end bopælen, kan godtgørelsen beregnes derfra.

Hvad er 60-dages-reglen?
Lønnede må kun få skattefri kørselsgodtgørelse til samme sted (fx træningsanlæg) i 60 arbejdsdage inden for en rullende 12-måneders periode.

Gælder 60-dages-reglen for ulønnede og frilvilige?
Nej. Den gælder kun for lønnede.

Hvordan kan foreningen sikre effektiv og let kontrol?
Foreningen kan gøre kontrollen nem og sikker ved at:

Bruge en fast skabelon til kørselsbilag
Aftale faste afleveringsrutiner, fx månedligt
Kontrollere, at alle oplysninger er med – herunder registreringsnummer
Indhente en tro- og love-erklæring om brug af egen bil
Opbevare bilag digitalt
Udpege én i bestyrelsen som er kontrolansvarlig

Lav skærpet kontrol ved:

Lange ture
Meget højt kilometertal
Store godtgørelser

I disse tilfælde kan det være relevant at bede om ekstra dokumentation, fx kvittering for udgifter til fx bro, brændstof og mad. Kampprogram, dagsorden, e-mails mv.

Hvad er konsekvensen af manglende kontrol?
Hvis foreningen ikke kontrollerer dokumentationen (fx kørselsbilag eller bilens ejerforhold), risikerer Skattestyrelsen at betragte godtgørelsen som skattepligtig løn.

Det kan betyde:

Modtageren skal betale skat af hele beløbet
Foreningen kan blive opkrævet A-skat, AM-bidrag og eventuelle bøder

Derfor er det vigtigt at følge reglerne og opbevare bilag i mindst 5 år.

Læs mere hos Skattestyresen:

Kørselsgodtgørelse, rejsegodtgørelse og skat

SKAT - Omkostningsgodtgørelse FAQ

Hvordan kan man som forening dække de udgifter, som frivillige kan have i deres foreningsarbejde.

Her er samlet en række svar på spørgsmål, som ofte kan opstå i forbindelse med skattefriomkostningsgodtgørelse.

Hvem kan få skattefri omkostningsgodtgørelse?
Alle ulønnede, der udfører frivilligt arbejde for foreningen – f.eks. bestyrelsesmedlemmer, trænere, instruktører, holdledere og andre frivillige hjælpere.

Må en forening lave en kontrakt med en træner om skattefri godtgørelse op til fx 20.000 kr.?
Ja. Det er i orden, hvis træneren har udgifter inden for de relevante kategorier (telefon, tøjvask, administration).
Ved kørselsgodtgørelse gælder der særlige krav om kontrol – se FAQ’en om kørselsgodtgørelse.

Hvilke krav er der til dokumentation, når man udbetaler skattefri godtgørelse efter standardsatserne?
Der er ikke krav om at fremvise regninger for udgifter til telefon/internet, tøjvask og administration, hvis godtgørelsen holder sig inden for satserne.

Det er nok, at personen har haft udgifter i forbindelse med arbejdet for foreningen.

Hvis man dækker faktiske udgifter, skal der dog være dokumentation – f.eks. regning eller kvittering.

Hvilket dokumentationskrav gælder ved skattefri godtgørelse for tøjvask?
Der er ingen krav om regninger, hvis man udbetaler godtgørelse inden for satsen.

Det eneste krav er, at der faktisk har været udgifter til tøjvask i forbindelse med arbejdet for foreningen.

Må foreningen udbetale mindre end satserne?
Ja. Satserne er maksimumsbeløb – foreningen må gerne vælge at udbetale mindre.

Må man udbetale de maksimale satser, selvom træneren kun har været aktiv i et halvt år?
Ja. Men det er en betingelse, at træneren har haft udgifter i alle tre kategorier.

Der må aldrig være tale om, at man i praksis omgår reglerne og konverterer løn til skattefri godtgørelse.

Må foreningen udbetale kontanter eller gavekort som skattefri godtgørelse?

Ja. Kontanter og gavekort kan bruges til skattefri godtgørelse, hvis beløbene holder sig inden for satserne.

Hvis træneren får sportstøj af foreningen, må han så også få godtgørelse til tøjvask?
Nej – ikke hvis tøjet er givet som gave.

Men hvis tøjet tilhører foreningen (f.eks. med klubnavn og sponsorer) og skal afleveres tilbage, så kan man godt give skattefri godtgørelse til tøjvask og vedligeholdelse.

Er beløbsgrænsen på 6.800 kr. (2025) ét samlet loft?
Nej. Beløbet dækker over tre separate satser, som hver har sit formål:

Maks. 2.800 kr. (2026) for telefon og internet
Maks. 1.700 kr. (2026) for administrative omkostninger
Maks. 2.300 kr. (2026) for sportstøj – køb, vask og vedligeholdelse

For hver af de tre typer udgifter kan man vælge enten:

godtgørelse efter standardsats (ingen bilag)
eller refusion af faktiske udgifter (med bilag)

Hvad med øvrige udgifter – fx overnatning, måltider, materialer og lignende?
Hvis en frivillig har haft andre udgifter i forbindelse med foreningsarbejdet – fx til:

overnatning ved stævne
bespisning under turnering
billetter, materialer eller mindre rekvisitter

– så kan foreningen godt dække disse udgifter skattefrit, men kun hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

Udgiften refunderes efter regning (dvs. der foreligger bilag eller kvittering), eller
Foreningen betaler direkte (fx booker og betaler hotel, køber materialer selv)

Kan en formand, som også er ansat som træner, få både skattefri godtgørelse og løn?
Ja. Det er muligt at være både ulønnet og lønnet i samme forening – fx ulønnet formand og lønnet træner

Det er dog vigtigt, at funktionerne er klart adskilte, og at det tydeligt fremgår, hvilke opgaver der honoreres med løn, og hvilke der er frivillige.

Kan man få skattefri godtgørelse for flere funktioner i samme forening – fx både regnskab og pedelopgaver?
Nej. Standardsatserne gælder kun én gang pr. person pr. forening – ikke pr. arbejdsopgave.

Man kan kun få den enkelte sats én gang – uanset hvor mange forskellige funktioner man har.

Hvis en træner er aktiv i flere foreninger – kan vedkommende få godtgørelse fra dem alle?
Ja. De skattefri standardsatser gælder for hver forening for sig.

En træner kan fx modtage tøjgodtgørelse fra hver forening, han træner i – så længe han har haft udgifter i alle foreningerne.

Moms

Digital bogføringspligt

Idrætsforeninger har kun pligt til at anvende et digitalt bogføringssystem, hvis de har erhvervsaktivitet af et omfang, der overstiger en nettoomsætning på 300.000 kr. årligt i to på hinanden følgende år. Nettoomsætning betyder omsætningen eksklusive moms. (hvis momsregistreret)

For de fleste idrætsforeninger vil det være en uvant opgave at skulle afgrænse, om en indtægt er erhvervsmæssig eller ej. Denne vejledning har derfor til formål at tydeliggøre, hvordan foreninger kan foretage en sådan vurdering ved at angive nogle hovedprincipper.

Det er vigtigt at påpege:

at vejledningen ikke skal give en facitliste, men den kan forhåbentlig tjene som en rettesnor, der gør det lettere at foretage vurderingen.
at det er op til den enkelte forening selv at vurdere, hvordan hver enkelt indtægt skal kategoriseres.
at en eventuel digital bogføringspligt ikke har betydning for foreningens moms- eller skattemæssige forhold.

Forskellige indtægtskategorier

Det er ikke muligt at opstille en udtømmende liste over, hvilke indtægter der anses for erhvervsmæssige. Hovedreglen er dog, at indtægter, som skabes ved salg mod en modydelse – med få undtagelser – bør betragtes som erhvervsmæssig aktivitet.

De typiske indtægtskategorier kan opdeles som følger:

1. Indtægter uden modydelse

Indtægter fra kontingenter, tilskud, gaver og donationer anses ikke for erhvervsmæssig aktivitet.

2. Indtægter fra salg af produkter og ydelser til medlemmer uden fortjeneste,

Forbrugsbaserede varer eller ydelser – f.eks. bolde, ammunition, brændstof, sportsudstyr, klubtøj, hestepension, udstyrsopbevaring og undervisning – anses ikke for erhvervsmæssig aktivitet, hvis salget sker uden fortjeneste.

Eksempelvis gælder dette, hvis en forening opnår mængderabat ved køb af forbrugsgoder (f.eks. storindkøb af fjerbolde), som derefter sælges til kostpris til medlemmerne. Det samme gælder, hvis foreningen indsamler penge fra medlemmerne og foretager en samlet bestilling af f.eks. klubtøj og rejser, samt betaling fra medlemmer for deltagelse i stævner mv.

3. Indtægter fra salg af produkter og ydelser med fortjeneste, der er en del af foreningens almindelige drift

Indtægter, som er forbundet med den traditionelle foreningsdrift – f.eks. sponsorater, stævnegebyrer, entréindtægter ved kampe, stævner og opvisninger, entréindtægter til halfester, salg fra cafeteria og boder, loppemarkeder, kurser, events og arrangementer, hestepension, udstyrsopbevaring samt salg af arbejdskraft til andre virksomheder eller foreninger – anses som udgangspunkt som en erhvervsmæssig aktivitet.

En væsentlig undtagelse er dog indtægter fra enkeltstående aktiviteter, f.eks. et årligt sportsstævne, loppemarked, julebanko eller vil ikke skulle medregnes i den erhvervsmæssige omsætning. Løbende salg over året af f.eks. lodsedler eller salg af varer over en længere periode bør nok anses som erhvervsmæssig omsætning.

4. Indtægter fra salg af forretningsmæssig/kommerciel karakter

Indtægter fra produkter og ydelser, hvor der findes et egentligt kommercielt marked, anses som hovedregel altid for en erhvervsmæssig aktivitet. Dette gælder f.eks. webshop-salg, udlejning af lokaler og materiel, udlejning af arbejdskraft.

Se flowchart

Kontakt erhvervsstyrelsen

Hvis man er i tvivl om omsætning er erhvervsmæssig eller ej kan man skriftligt kontakte Erhvervsstyrelsen for at få vejledning. Man kan dog ikke få en bindende svar men alene generel vejledning.

DIF's anbefaling

Uanset omsætningsgrænsen på mere end 300.000 kr. for erhvervsmæssige indtægter, kan et digitalt bogføringssystem anbefales for større foreninger. Et sådant system giver en række fordele, som kan være nyttige for mange foreninger, bl.a.:

Det styrker god regnskabspraksis, herunder bedre sikring og opbevaring af bilag.
Det letter overdragelsen af kassereropgaven, da efterfølgeren ikke skal overtage et selvudviklet system.
Det kan automatisere processer i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskab.
Det giver adgang til supportfunktioner.